1:1 UDVIKLINGS-FORLØB

Er du træt af konstant at navigere efter:

Måske længes du efter noget andet. Mere plads. Mere frihed. Mere overskud. En anden retning. At prioritere dig selv anderledes. At sætte en grænse. At gå efter en drøm, du længe har skubbet foran dig.

Men selvom du måske godt ved, hvad du ønsker, kan det være svært at handle på det. Tvivl, overtænkning og gamle vaner får dig til at tøve, tilpasse dig eller falde tilbage i det velkendte.

Et 1:1 udviklingsforløb er til dig, der ønsker at forstå dig selv bedre, bryde med de mønstre, der holder dig fast, og begynde at gøre noget anderledes i dit liv.


Sådan arbejder vi sammen

Forløbet bliver skræddersyet til dig og tager udgangspunkt i dig, din hverdag og det, du ønsker skal være anderledes. Vi tager afsæt i det, der er relevant for dig, og følger de indsigter og muligheder, der åbner sig undervejs.

Jeg bruger coaching og Enneagrammet som redskaber til at undersøge, hvad der ligger bag dine tanker, følelser og handlinger. Enneagrammet hjælper dig med at få øje på dine mønstre, behov, drivkræfter og blinde vinkler, mens coaching hjælper dig med at udfordre dine vante perspektiver og finde nye handlemuligheder.

Når du bliver bedre til at forstå dig selv og hvorfor du gør, som du gør, bliver du også i stand til at træffe mere bevidste valg og handle anderledes, når du ellers ville være faldet tilbage i det velkendte.


Det kan vi blandt andet arbejde med

  • Dine automatiske mønstre – hvad du gør, når du reagerer på autopilot

  • Dine behov og drivkræfter – hvad der ligger bag dine valg og reaktioner

  • Dine overbevisninger – de historier og antagelser, der kan begrænse dine muligheder

  • Dine styrker og blinde vinkler – det, du naturligt er god til, og det, du måske har svært ved at få øje på

  • Det, du længes efter – hvad du ønsker skal være anderledes, og hvad der skal til for at begynde at handle på det


Hvad får du ud af forløbet?

Målet er, at du får større frihed til at være dig selv og vælge, hvordan du vil handle – fremfor automatisk at gøre det, du plejer. Når du bliver mere bevidst om dine mønstre og det, der driver dig, får du mulighed for at:

  • Opdage din autopilot – og stoppe op, før du automatisk siger ja, tilpasser dig eller lader tvivlen bestemme.

  • Skelne mellem det, du selv ønsker, og det, du føler, du bør gøre – så dine valg i højere grad afspejler det, der er vigtigt for dig.

  • Udfordre de tanker, der holder dig tilbage – i stedet for at lade frygten for at fejle, vælge forkert eller skuffe andre afgøre.

  • Stå stærkere i dine behov og grænser – også når det føles ubehageligt at sige fra eller risikere, at andre ikke er enige.

  • Handle på det, du længes efter – ved at omsætte dine indsigter til konkrete skridt i din hverdag.

  • Forstå, hvorfor andre tænker og reagerer anderledes end dig – og blive bedre til at kommunikere og navigere i forskelligheder.

Det betyder ikke, at tvivlen forsvinder, eller at du aldrig falder tilbage i gamle mønstre. Men du kan blive bedre til at genkende dem, forstå hvad der sker, og vælge en anden vej.


Forløbspakken består af

  • 5× 1:1 sessioner

  • Personlige øvelser og praksisser mellem sessionerne til at støtte din løbende udvikling

  • Øvelsesvideoer med guidede udviklingsøvelser

  • Læringsvideoer om bl.a. Enneagrammet

  • Lydfiler med guidede centreringsøvelser

  • Mulighed for løbende sparring med mig på mail med svar inden for 24 timer (på hverdage)

  • En personlig afsluttende guide, du kan bruge efter forløbet


Forandringen begynder med dig. Du behøver ikke have alle svarene, før du begynder. Du behøver heller ikke vide præcis, hvad der skal ændres, eller hvordan du kommer derhen.

Du skal blot være nysgerrig på dig selv og villig til at undersøge det, der står i vejen for det liv, du gerne vil leve.

Sammen arbejder vi på at gøre dine mønstre synlige, udfordre det, der begrænser dig, og finde nye måder at handle på. Så du ikke bare bliver klogere på dig selv, men også begynder at kunne mærke forskellen i din hverdag.

1:1 UDVIKLINGSFORLØB

Jeg har ikke lyst, men burde jeg?

Hvad er det rigtige valg?

Kan jeg tillade mig det?

Hvad nu hvis det går galt?

Hvad forventer de af mig?

Hvad nu hvis jeg ikke er god nok?

Må jeg godt prioritere mig selv, selvom andre har brug for mig?

VI ARBEJDER MED


Forløbet er altid personligt tilrettelagt, og tager derfor udgangspunkt i dig og den forandring, du ønsker at skabe. Ved at undersøge, hvorfor du tænker, føler og handler, som du gør, får vi øje på de mønstre og overbevisninger, der holder dig tilbage – så du kan træffe mere bevidste valg og begynde at handle anderledes.

FORMAT


Forløbet foregår online og består af en materialepakke og 5 individuelle sessioner.

Første session er 90 minutter, de efterfølgende varer 60 minutter. Vi mødes cirka hver anden uge, så der er tid at integrere og skabe udvikling mellem sessionerne, som understøttes af personlige øvelser, praksisser og læringsvideoer.

PRIS


Jeg åbner for 10 pladser på 1:1-udviklingsforløbet til en særligt introduktionspris i forbindelse med min certificering som coach og i Enneagrammet.

1:1 forløbspakke | 2500 kr 5900 kr

Mulighed for betaling i 2 rater.

EFTER FORLØBET


For nogle er forløbet begyndelsen på en større forandring. For andre skaber det klarhed omkring nye mål, ønsker eller spørgsmål, som de ønsker at arbejde videre med.

Derfor har du mulighed for at fortsætte forløbet eller booke opfølgende sparringssamtaler efter behov.

“Du formår at skabe et trygt rum, som skaber tillid. Inspirerende og lærerigt med positivt udfald. Det gav mig langt mere end forventet. Jeg føler mig allerede lettere og mere fri.”

/klient efter første session

Følg med for mere inspiration på Instagram